Flag NATO og DK

Danmark og NATO.

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten. NATO består i dag af 32 allierede. Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte ”konsensus-princip”.

 

NATO er sammen med bl.a. FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne. Ruslands invasion af Ukraine har tydeliggjort, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO.

 

To centrale mekanismer udgør kernen i den Nordatlantiske Traktat. Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (Artikel 5). Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a. i forbindelse med krigene i Irak, Syrien og Ukraine. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte ”musketer-ed”. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATO’s historie. Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

Danmarks sikkerhed er forankret i NATO

Danmark bidrager til NATO’s tilstedeværelse i Baltikum og Polen bl.a. i rollen som rammenation for hhv. Divisionshovedkvarteret Multinational Division North (MND-N) i Letland og Korpshovedkvarteret Multinational Corps Northeast (MNC-NE) i Polen. Danmark deltager dertil aktivt i styrkelsen af NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i Baltikum gennem blandt andet NATO-initiativet Baltic Sentry, der har til formål at overvåge og beskytte undersøisk kritisk infrastruktur mod sabotage. I Baltikum bidrager Danmark også med periodevise udsendelser af en kampbataljon på ca. 850 soldater, indsat under det dansk-ledede NATO-hovedkvarter MND-N i Letland.

 

NATO iværksatte i begyndelsen af 2026 aktiviteten Arctic Sentry, der skal demonstrere NATO’s evne til afskrækkelse og overvågning i den nordlige del af alliancens ansvarsområde. Flere allierede bidrager til aktiviteten, heriblandt Danmark, der i februar 2026 stillede med danske F35-kampfly. 

 

Forsvaret har de senere år styrket sin tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter med NATO allierede i og omkring Grønland, bl.a. gennem øvelserne Arctic Shield, Arctic Summer og Arctic Endurance. Forsvarets øvelsesaktiviteter vil fremover foregå i rammen af Arctic Endurance som på sin side vil være en del af NATO’s Arctic Sentry.  

 

NATO’s militære samarbejde

Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a. opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel luftrumsovervågningsfly (AWACS-fly), udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter.

Her kan bl.a. NATO’s International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan i 2001-2014, Resolute Support Mission (RSM) 2015-2021, Kosovo Force (KFOR) siden 1999 og NATO Mission Iraq (NMI) siden 2018 fremhæves. 

Du kan læse mere om NATO’s operationer og missioner på NATO’s hjemmeside.

Forsvarsplanlægning

I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede. NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål.

Læs om forsvarsplanlægning i NATO

Sidst opdateret 9. juni, 2026 - Kl. 14.12